tado° gør det eXtremt nemt at skære ned på varmepumpens energiforbrug og spare penge med den nye Heat Pump Optimizer X

Press release picture - tado° X HPOX launch
  • Heat Pump Optimizer X giver uovertrufne, men enkle muligheder for energistyring i hjemmet med mulighed for at spare tusindevis af kroner om året - uden at skulle gå på kompromis med komforten 

  • tado°’s Balance tjeneste til varmepumper, udnytter variable elpriser og skifter energiforbruget til det tidspunkt, hvor priserne er lavest 

  • Heat Pump Optimizer X forbedrer varmepumpens effektivitet med tado°’s Smart Scheduling og giver et nemt overblik over energiforbruget med tado°’s Energy IQ

  • Kombineret med de nye tado° X Smart Thermostat produkter gør den det muligt at styre varmen individuelt i de enkelte rum, hvilket giver øget komfort og effektivitet 

Købanhavn, 15.05.2024 - tado°, der er den førende europæiske udbyder af løsninger til klima- og energistyring i hjemmet, lancerer i dag deres nye Heat Pump Optimizer X, som gør varmepumper smartere og mere effektive.  

Heat Pump Optimizer X – der er en del af den nye tado° X serie af intelligente produkter til styring af varmen i hjemmet, gør det nu enkelt at styre varmepumper på en intelligent måde. Dermed bliver det lettere for millioner af husstanden over hele Europa at skære ned på deres udgifter til energi og minimere deres klimaaftryk. 

Den styrer temperaturen og planlægningen af luft-til-vand, jord-til-vand og vand-til-vand varmepumper, og kan, når den bruges sammen med tado°’s Balance abonnement til varmepumper samt variable elpriser, automatisk omlægge en varmepumpes energiforbrug til de tidspunkter på dagen, hvor elpriserne er billigst. 

Når Heat Pump Optimizer X udnytter det fulde potentiale og anvendes sammen med disse løsninger til energistyring, kan den indbringe besparelser på tusindvis af kroner om året for kunder, der skifter fra fast til variabel elpris. Samtidig nedbringer den også boligens aftryk på miljøet ved at bruge mere energi fra vedvarende kilder.  

tado° CPO og medstifter  Christian Deilmann siger: “Heat Pump Optimizer X er et afgørende skridt i forhold til vores mission om at ville tilbyde den løsning til energistyring i hjemmet, som ikke alene gør det enklere at nedbringe energiudgifterne og forbruget i millioner af husstande over hele Europa, men som også gavner planeten.”

“Den er fænomenal som en selvstændig enhed til optimering af din varmepumpes effektivitet. Men når du kombinerer den med vores nye  tado° X Smart Thermostats og Smart Radiator Thermostats, vores Balance-abonnement til varmepumper samt variable elpriser, vil du få det fulde billede af tado°’s vision om at skabe en 360° løsning til energistyring i hjemmet. En løsning der medfører besparelser på tusindvis af kroner om året, som samtidig er enkel at bruge og ikke medfører nogen kompromiser, hvad angår komforten i hjemmet.  

“tado° er den eneste virksomhed, der har udviklet et produkt, som gør det muligt for varmepumpen at styre varmen individuelt i de enkelte rum i boligen, når man anvender vores nye Smart Radiator Thermostat X, Smart Thermostat X eller Wireless Temperature Sensor X.

“Ved at reducere driftsomkostningerne hjælper Heat Pump Optimizer X også med hurtigere at tilbagebetale de investeringsomkostninger, der er forbundet med en eksisterende eller ny varmepumpe.”

Sådan virker tado° Heat Pump Optimizer X 

Press release picture - tado° X HPOX infographic

Heat Pump Optimizer X er skabt til uden problemer at komplimentere ethvert eksisterende varmesystem, uden man er nødt til at pille ved varmepumpens termostat eller styring. Heat Pump Optimizer X er en selvstændig enhed, der kan forbindes til en varmepumpe for dermed at give brugeren mulighed for nemt at justere varme planen og den ønskede temperatur ved hjælp af tado° app, både når det gælder opvarmning og varmt vand, selv når man ikke er hjemme.  

Heat Pump Optimizer X er også en Thread router og kræver ikke nogen anden bridge for at kunne forbinde via WiFi til internettet, og den kan skabe sit eget Thread mesh netværk, så man kan forbinde til andre tado° X produkter og kompatible smart home enheder. 

Den er kompatibel med de førende producenter af varmepumper på det europæiske marked såsom Atlantic, Vaillant, Saunier Duval og bliver kompatibel med Fujitsu. Daikin, Panasonic, NIBE og andre mærker efterfølgende. 

Næste niveau med Heat Pump Optimizer X

Energiregningerne kan komme længere ned med tado°’s Balance abonnement til varmepumper, som udnytter de variable timepriser for el ved at have adgang til prisdata for de næste 24 timer og derved skifte varmepumpens forbrug til de billigste tidspunkter på dagen, inklusiv de tidspunkter hvor der er mere grøn energi tilgængelig. Derudover gør Balance det også muligt at optimere effektiviteten baseret på udendørstemperaturen. 

tado° kunder kan endda opnå en endnu større besparelser med deres Heat Pump Optimizer X’s grundet funktionen Geofencing, der automatisk skruer ned for varmen, når der ikke er nogen hjemme, Energy IQ viser det individuelle energiforbrug og omkostningerne og sammenligner forbruget på månedsbasis, og Care & Protect overvåger potentielle fejl på varmesystemet. 

Aflæser rummet

Heat Pump Optimizer X er det eneste produkt på markedet, der gør det muligt at styre varmen i individuelle rum eller zoner med varmepumpen, når den er parret med tado° X’s Smart Radiator Thermostats, Smart Thermostats og Wireless Temperature Sensor. Den fungerer både med radiatorer og gulvvarmesystemer og øger varmeeffektiviteten ved at bruge den optimale mængde varme, for at alle rum kan opnå den ønskede temperatur for det pågældende rum. 

Resten af tado° X familien

Udover Heat Pump Optimizer X, har tado° i dag lanceret deres nye Smart Thermostat X, Smart Radiator Thermostat X, Wireless Temperature Sensor X og Bridge X Thread router. Alle enheder er pålidelige og nemme at opsætte og bruge, så de kan blive tilgængelige for millioner af husstande over hele Europa. tado° X produkter er fremtidssikret, eftersom de er tilpasset til Matter og Thread standarderne, der sørger for bedre rækkevidde og et mere stabilt mesh-netværk. 

Tilgængelighed og priser

Heat Pump Optimizer X forhandles til en pris på DKK 1.949 og sammen med de øvrige tado° X produkter lanceres det i dag (15. maj) i Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig, Holland, Frankrig, Italien, Spanien og Belgien. Heat Pump Optimizer X inkluderer et gratis tre måneders abonnement på Balance til varmepumper.


Du kan download produktbilleder i høj opløsning her. Du kan få mere information om alle tado° X produkterne her. Testeksemplarer kan fås ved at skrive til christina@pencilpr.dk


Du kan besøge vores tado° webshop her


Om tado°

tado° er den førende europæiske producent af intelligente løsninger til energistyring i hjemmet. Selskabet, der blev stiftet i München i 2011, tilbyder husstande en enkel og let anvendelig platform til at styre deres energiforbrug og markant nedbringe omkostningerne, samtidig med at man er med til at drive den grønne omstilling. 

tado°’s hardware, software og tjenester sørger for enkel og effektiv styring af klimaet i boligen og kontrol af varmepumpen, intelligent opladning af elbiler og integration med variable elpriser på en og samme platform for at give maksimal komfort og bedst mulige besparelser ved automatisk at flytte energiforbruget til det tidspunkt på dagen, hvor den er billigst og grønnest. 

tado° beskæftiger mere end 200 mennesker fra 45 forskellige lande og er den eneste åbne platform, der leverer branchens førende kompatibilitet. I 2022 opkøbte tado° aWATTar, en pioner indenfor variable energipriser. Opkøbet skete som et en del af visionen om at tilbyde en komplet og stadig enkel løsning til energistyring i hjemmet – en løsning som nytænker den måde, hvorpå energi forbruges, giver større komfort, flere besparelser og er i synk med naturen.

For mere information kontakt venligst

Pencil PR

Christina Vedel 

Mobil: +45 31319106

Mail: christina@pencilpr.dk