Panasonic og tado° går sammen om at tilbyde intelligente varmepumpeløsninger, der sætter fart på dekarboniseringen af europæiske hjem

tado Panasonic press Image 01 EN 1200

København, 13. marts 2024: tado° og Heating & Ventilation A/C Company, der er en forretning under Panasonic Corporation løfter i dag sløret for et nyt partnerskab, der kombinerer nogle af de mest avancerede varmepumper med markedets førende intelligente varmestyring og energistyringstjenester. Dette sker som et led i begge virksomheders mission om at dekarbonisere vores boliger og hjælpe kunderne med at spare på energiomkostningerne.

Kunderne vil drage fordel af en software, der er særlig skræddersyet til varmepumpestyring, som optimerer deres Panasonic varmepumpeindstillinger automatisk og flytter deres behov for el til tidspunkter, hvor vedvarende energi er tilgængelig, og priserne er lave.

Indgår partnerskab der skal sikre grøn energi i fremtiden

Med dette partnerskab bestræber Panasonic, der både globalt og i Europa er det førende brand indenfor luft-til-vand varmepumper, sig på at fremskynde sin globale forpligtelse "Panasonic Green IMPACT". Dette gør man for både at få et bedre liv og et globalt set mere bæredygtigt miljø ved at foretage nogle handlinger, som nedbringer og fjerner CO2-udledningen fra både egne og samfundets aktiviteter, samtidig med at man arbejder hen imod en cirkulær økonomi.

For tado°, der er den førende leverandør af løsninger til klima- og energistyring i hjemmet, er partnerskabet et stort skridt i retning af at nå sin mission om at fremskynde den grønne energiomstilling i Europa.

En samlet løsning der giver optimeret varmepumpeeffektivitet og øget komfort

tado panasonic 03 EN 1200

Panasonic og tado° går sammen for at kunne give ethvert hjem med varmepumpe den nyeste AQUAREA-varmepumpeteknologi i kombination med den førende teknologi og de førende tjenester til energistyring af flere rum. Visionen for partnerskabet er, at kunder med varmepumpe skal opnå et helt nyt niveau af energieffektivitet og samtidig optimere deres komfort i hvert enkelt rum i boligen. Sammen vil de to virksomheder også tilbyde AQUAREA-varmepumperne med særligt skræddersyet styringssoftware, der er i stand til automatisk at optimere enhedernes indstillinger. Det vil give boligejere mulighed for at drage fordel af lavere elpriser, fordi forbruget flyttes til tidspunkter, hvor der er mere vedvarende energi tilgængelig. Kunder kan drage fordel af dynamiske energitakster, inklusive tado’s dynamiske aWATTar takster, der fx er tilgængelige i Tyskland og Østrig, og derved reducere varmeregningen yderligere.

Dette partnerskab vil hjælpe med at gøre varmepumper mere attraktive og overkommelige at investere i, fordi energibesparelserne vil opveje investeringen hurtigere, samtidig med at man reducerer boligens CO2-aftryk.

Christian Deilmann, der er medstifter og CPO hos tado° sagde: "Vi er nødt til at sætte ekstra skub i den grønne energiomstilling. Varmepumper er yderst effektive klimavenlige varmesystemer, og vi er glade for samarbejdet med Panasonic, fordi besparelserne gennem vores banebrydende energistyringsløsninger til hjemmet medfører, at kunderne hurtigere tjener deres investering hjem. Ved at gøre varmepumper til en mere overkommelige investering hjælper vi familier til hurtigere at opnå en klimavenlig opvarmning.”

Masaharu Michiura, præsident for Heating & Ventilation A/C Company fra Panasonic Corporation, udtalte: "Gennem dette samarbejde med tado° vil vi yderligere fremskynde vores Panasonic Green IMPACT-initiativ, hvor Panasonic Group har forpligtet sig til at bidrage til både at skabe en komfortabel livsstil og et bæredygtigt miljø på jorden."

Tilgængelighed

Panasonic og tado° har til hensigt at lancere pakken med den innovative AQUAREA luft-til-vand varmepumpe og tado° multi-rum kontrol inklusive den intelligente energistyringssoftware på udvalgte europæiske markeder i den kommende vinter. Lanceringsdatoen og detaljerne omkring den fælles pakke vil blive kommunikeret i de kommende måneder.


Om Panasonic Corporation

Panasonic Corporation offers products and services for a variety of living environments, ranging from homes to stores to offices and cities. There are five businesses at the core of Panasonic Corporation: Living Appliances and Solutions Company, Heating & Ventilation A/C Company, Cold Chain Solutions Company, Electric Works Company and China and Northeast Asia Company. The operating company reported consolidated net sales of 3,647.6 billion yen for the year ended March 31, 2022. Panasonic Corporation is committed to fulfilling the mission of Life Tech & Ideas: For the well-being of people, society and the planet, and embraces the vision of becoming the best partner of your life with human-centric technology and innovation. Learn more about Panasonic at www.panasonic.com/global/about/

Om tado°

tado° er førende i Europa inden for intelligent klimastyring i hjemmet og er leverandør af energistyringsløsninger til boligkomplekser. Som den eneste platform, der går på tværs af producenter, kan tado° Smart Termostater og tilhørende tjenester forbindes til enhver form for varme- eller kølesystem. Kunderne drager fordel af den energibesparende teknologi såsom Geofencing og Open Window Detection samt dynamiske energitilbud. Selskabet er grundlagt i München i 2011, og med 200 ansatte ændrer tado° måden, hvorpå energi forbruges, for dermed at skabe større komfort, flere besparelser og i sync med naturen. www.tado.com

Press contact

press@tado.com

Sapporrobogen 6-8

80637, Munich